INTROUGE
Introugen gav en grundig introduktion til multimediedesignuddannelsen, hvor vi fik vigtig indsigt i fagets indhold, uddannelsens rammer og de mange emner, vi skal arbejde med i løbet af de næste to år. Ugen bød også på en række praktiske opgaver, såsom installation af nødvendige programmer, opsætning og organisering af mapper samt oprettelse og køb af domæne. Alt sammen for at sikre, at vi er godt forberedte til de kommende temaer og projekter.
Præsentationskort
I løbet af introugen fik vi også til opgave at lave præsentationskort, hvor vi kunne præsentere os selv og lære vores medstuderende bedre at kende. Opgaven gav os en mulighed for at dele lidt om vores baggrund, interesser og forventninger til uddannelsen.
Samtidig skulle vi forsøge os med programmet Figma for allerførste gang. Ved at arbejde med Figma fik vi en introduktion til design og en fornemmelse af, hvordan digitale værktøjer kan bruges til at skabe visuelle løsninger. Det var en spændende udfordring, der både gav en kreativ start på uddannelsen og samtidig hjalp til at blive mere tryg ved et af de værktøjer som vi kommer til at bruge meget fremover.

Introvideo
Derudover skulle vi lave en introvideo i grupper, hvor opgaven var at basere videoen på en kendt tv-serieintro. Vores gruppe valgte at tage udgangspunkt i Robinson Ekspeditionen, hvilket gav os en sjov og kreativ ramme at arbejde indenfor. Vores tema var motion, og vi ønskede at lave nogle optagelser som matvhede overens med programmet.
Vi filmede scenerne i Fælledparken, hvor vi udnyttede de åbne områder og rekvisitter til at skabe en dynamisk og autentisk stemning. For at sikre at vi kunne bruge videoen uden problemer, fandt vi baggrundsmusik der var fri for copyright. Det var en lærerig oplevelse, der både styrkede vores samarbejdsevner og introducerede os til videoproduktionens grundlæggende aspekter.